Hmmm, home.

Aha yeah. Uh no no no. Hmmm, phew.

A lightning bolt hits truth in deep meditation. Suddenly, on the dance floor, I know. A forest creature whispers in tongues. Clarity woven into haunting dreams.

Where knowing beyond words dance with the rhythm of breath, I enter the heart’s labyrinth. Paradoxes mess with my mind. Down on my knees, I surrender. A river of silence pours out, carrying the wisdom of ages. I am home.

Related Blogposts

Sig nærmer tiden. de seneste uger er forberedelsen til manifestationen blevet mere og mere intense. I sidste uge crackede de elever der havde holdt sig for ørerne da vi fortalte om projektet. I denne uge er der vinterferie, og Dan, Michella, Anna og jeg har de sidste dage tømt huset…

Out of the ground Into the sky I stretched out my green Darkness, cold, It has always been my mode of being. When I first did the poetic self exercise I thought my name was the illness, the darkness or the grey, but when we did it the second time…