Jeg er tidevandet
Månen trækker i mig
og fiskene også
Fuglene på deres lange vej hjem
De ting mennesker mister
og de ting de finder igen
Jeg er en samler
Rav, glas og fiskeben
Regnvand
Sorg der har ligget længe nok til at blive blød i kanterne
Jeg bærer på håb
og vemod
Det vejer omtrent det samme
Jeg tager lidt med mig
og lægger lidt tilbage
Solen går ned
Jeg kommer igen
Related Blogposts
“The deepest mystery, the singularity of the black hole, is not completely understood and is a mystery – an unknown – at the edge of physics as we know it. Singularities make black holes look like bottomless wells. The formulas of physics break down when we move towards infinity. The…
I move through air and dust. Feeling each particle against my skin. Moving through water and earth. Sometimes uncontrolled and sometimes grounded.Stuck to the ground and up in the air.Always connected to the surface. The unseen and seen.Always in movements as energy. Never stopping.